Inherent Vice

...the deftness with comedy and actors are at a level that few filmmakers working today could achieve.

...a richer, deeper, sweeter, but equally funny movie. It owes a great deal to laid-back, character-and-atmosphere driven 1970s L.A.

Just relax and let this beautiful, haunting, hilarious, chaotic, irritating and possibly profound tragicomedy wash over you.

...turns out to be a ramshackle triumph; a colourful detour disguised as a crime caper, making antic hay from Thomas Pynchon's 2009 novel.

‘Inherent Vice’ føles ikke nær så lang, som den er, for filmens tidsboble (...) er et så livligt tilholdssted, at man nemt kunne få lyst til at vende tilbage igen og igen bare for at hænge ud med Doc.

Inherent Vice er ingen lettilgængelig krimi i klassisk format, men som let tåget tidsbillede af et samfund, der kortvarigt var revet fra hinanden, rummer den interessante perspektiver, en skæv og akavet humor...

Man har bara sina instinkter, sitt luktsinne, sitt samvete och sin intuition att gå på. Precis som i konsten, tänker väl Anderson och satsar allt på sinnlighetskortet. Och humorn. På visuellt trolleri som är gjort på plats...

...et decideret stoner-­epos om undergravningen af såvel den amerikanske som den californiske drøm.