Vittighederne er tætpakkede, og tempoet går derudaf, men filmen glemmer aldrig sin emotionelle kerne: behovet for at finde sit ophav og identitet og fejringen af forskellighed.
Pixar er sandelig nogle dygtige magikere. Vi svømmer lystigt i deres enorme iderigdom, hvor selv detaljerne stråler og det hele ser naturligvis vanvittig flot ud.
Voiced again, quite marvelously, by Ellen DeGeneres, Dory can’t hold onto a short-term memory for more than a few seconds, and that condition (in Memento parlance) remains a strong source of both pathos and punchlines.
...it is a relief to note that the follow-up has plenty of emotional hooks, some great lines and is no stinker, despite simply following what amounts to the same plot current as before...
...animationen [er] fuldstændigt sømløs og byder på storslåede undervandslandskaber, en utroligt sans for detaljen og et imponerende lastbilstunt. I slowmotion, endda.