...he has a fine ally in Witherspoon, who cranks it up a little in excerpts from Cheryl’s “lost years,” but has enough self-confidence to avoid histrionics when alone on the trail...
Witherspoonhas always been adept at embodying extreme personalities...she is an expert at personifying perky pillars of strength who are just a wee bit scary. She is also a survivor, and not just on screen.
Given the general predilection for biopics and memoirs to make triumphs out of tragedy or gloss over emotional trauma, the frankness is refreshing. Wild walks to its own beat.
For hvert skår, der finder sin nye plads i mødet mellem minder og den ubønhørlige, men fordomsfri natur, brydes lyset lidt anderledes i Cheryls prisme.
I sin kerne er det en film om en kvinde, der lærer at være alene med sig selv, og som higer efter at nå til en form for åbenbaring på sit selvvalgte eksil i naturen.