Blair Witch

...the movie gets its most mileage from the minor beats like waking up at 7 a.m. to find it still dark out (...) or the production design of a house that looks like it’s literally rotting from the inside.

...full-body lurches are achieved when the supernatural events start for real.

...pay respectful homage to their original signature tropes – stick-men figures, stone piles, the Hansel and Gretel house etc – while updating their “just keep filming” framework.

Det hele kulminerer i et besnærende klimaks, der gør det nemt at tilgive de letkøbte »ej-James-du-skræmte-mig«-jump-scares, og overbeviser én om, at ’Blair Witch’ faktisk er en værdig efterkommer af sin 17 år gamle storesøster.

…får de flesta skräckfilmer i vildmarksmiljö att kännas mindre hotfulla än Skogs-Mulle.

Blair Witch er uhyggelig, fordi den spiller på alle tangenter. Klaustrofobi, body-horror og mistillid gruppemedlemmerne imellem...

...udvikler sig fra ungdommeligt overmod til usikkerhed og uhygge, eskalerer til stigende frygt og til sidst ender i panisk rædsel.