...gives a grounded background that makes the ensuing battle between pint-sized good and miniature malevolence both epic in threat and intimate in delivery.
Clayton brilliantly uses slow dissolves to create ghostly superimpositions, and the harmless squeals of bath-time fun, or squeakings of a pencil, suggest uncanny screams.
Tænk at kunne fortælle historier som Eskil Vogt. Historier hvor uhyggen skabes mellem det som er synligt for øjet, og det vi endnu ikke kan se eller forstå. De Uskyldige er en mesterligt fortalt gyser, som er gribende ud over det sædvanlige.